En mand er død, efter de brandskader han pådrog sig på Nykøbing Falster Station her til aften.

Omkring klokken 19 fik Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en mand, der var omspændt af flammer på Banegårdsplad­sen på Nykøbing Falster Station.

Ifølge et øjenvidne kom manden brænden­de ud fra et toilet, hvorefter han gik uden for og kastede sig ned i et springvand. Manden blev fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling, men hans liv stod ikke til at redde.

"Han er blevet forbrændt i et omfang, som vi ikke kan redegøre for endnu," siger Ole Hald, der er vagthavende hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet er på stedet i øjeblikket, og manden er fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling.

Politiet har på det toilet, som manden kom løbende ud fra, fundet brændbar væske, men det er endnu uklart, hvad der præcist er sket forud for episoden, og hvordan der er gået ild i manden.

I forbindelse med antændelsen, opstod der også en mindre brand i toiletlokalet, som dog hurtigt blev slukket.

Den afdøde er endnu ikke identificeret.