Vagtmanden George Zimmerman, der er anklaget for at have dræbt den ubevæbnede afroamerikanske teenager Trayvon Martin, er ikke racist.

En amerikansk undersøgelse af nabolag­et finder ingen beviser for påstanden, oplyser myndighederne torsdag.

Efter at have interviewet folk, der er knyttet til den mistænkte vagtmand i Florida, siger kriminalinspektør Chris Serino til FBI-agenter, at Zimmerman - en halvt hvid og halvt latino 28-årig mand - havde et "lille heltekompleks, men er ikke racist".

Serino har sagt til FBI-folkene, at han mener, at Zimmerman har forfulgt den 17-årige Trayvon Martin "på grund af hans påklædning og ikke på grund af hans hudfarve".

Anklagemyndigheden i Florida har torsdag frigivet en samling beviser, som er knyttet til den racistisk ladede sag, herunder lydoptagelser af interviews med Zimmermans venner, naboer og bekendte samt med den ledende kriminalchef.

Interviewene blev gennemført som et led i en føderal undersøgelse om, hvorvidt racefordomme var en afgørende faktor i skudepisoden i Sanford i Florida og politiets indsats.

Sagen forårsagede bestyrtelse, mens over myndighedernes tilbageholdenhed i begyndelsen med at sigte Zimmerman, som insisterede på, at han handlede i overensstemmelse med Floridas kontroversielle lov, der kaldes "stand-your-ground".

Den giver personer ret til at dræbe i selvforsvar, hvis de oplever en situation som livstruende.

Efter drabet bredte en bølge af protester sig over hele USA, inden politiet anholdt Zimmerman seks uger efter skyderiet og sigtede ham for uagtsomt manddrab.

Den 28-årige Zimmerman har erklæret sig ikke-skyldig. Han blev i slutningen af sidste uge løsladt mod kaution på en million dollar.