I London stiger frygten for, at store mængder regn vil gøre de Olympiske Lege til en våd fornøjelse.

Juni måned var den vådeste i England i over 150 år - med omkring 160 millimeter regn.

Og hvis det dårlige vejr fortsætter fra den 27. juli, hvor OL begynder, kan det potentielt give problemer for flere af de udendørs discipliner.

Arrangørerne har indkøbt 250.000 regnslag for på den måde at holde gæsterne tørre.