Der var i går stor trængsel i en lokal afdeling af butikskæden "Gran America" i Paraguay. Butikken havde nemlig lokket mange kunder til, ved at tilbyde dem en rabat på deres køb på lidt over 500 kroner.

Det var dog ikke kun de letpåklædte kunder der fyldte op i butikken. Der var kommet rigtig mange mænd, som ikke skulle handle, men bare kigge på og tage billeder med deres mobiltelefoner.

Selv kassedamerne i butikken slog ind på kasseapparatet kun iført undertøj.

En af kunderne i undertøj var Elvira Reyes, som i første omgang ikke mente, at hendes mand ville have noget imod, at hun shoppede næsten nøgen.

Men da hun blev interviewet til kameraet, fik hun pludselig kolde fødder: "Men hvis min mand ser mig her, slår han mig ihjel. Du godeste. Helt ærligt havde jeg ikke skænket kameraerne en tanke, før jeg kom her," siger Elvira Reyes.

Ifølge butiksindehaveren kom halvdelen af kunderne fra nabolandet Brasilien.