Sovende mand skudt med luftpistol

Torsdag d. 26. jul. 2012 kl. 10:42 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

En 22-årig mand blev sent i går aftes ramt af mindst fire hagl fra en luftpistol - gennem et åbentstående vindue i lejligheden i Rosensgade i Odder.

Skuddene blev affyret fra hustaget på nabobygningen.

"Manden lå og sov og han blev vækket ved, at han blev ramt af et hagl i armen," siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Richardt Jakobsen til tv2.dk.

"Vi har fået fat i gerningsmanden, som er sigtet for kvalificeret vold."

Offeret og gerningsmanden kender ikke hinanden i forvejen, og vagtchefen kender endnu ikke motivet bag forbrydelsen.

TV 2|BREAKING
Print artikelSend til en ven