Den faglige kamp mellem Restaurant Vejlegården og 3F fortsætter.
Et møde mellem fagforeningen og Vejlegårdens restauratør, Amin Skov, i går gav intet resultat - og det betyder, at konflikten fortsætter.
På Facebook findes der nu en side, som hedder "Støt Restaurant Vejlegården" - over 24.000 'synes godt om' debat-siden.
"Støt restauratør Amin Skov imod 3F-tyranniet," står der på Facebook-opslaget.
"Han HAR overenskomst, bare ikke med 3F, og medarbejderne er tilfredse. Hjælp ham med at bekæmpe 3F's mafiametoder."
Demonstration på lørdag
Tidligere på dagen skrev vi på TV 2, at 3F har indkaldt til demonstration på lørdag - og at fagforeningen uddelte løbesedler i går i den forbindelse.
Men det er ikke fagforeningen, der har lavet løbesedlerne - demonstrationen er koordineret af blandt andre Enhedslistens lokalafdeling i Billund. Den støttes også af Socaildemokrater, SF'ere og en række faglige organisationer.
"Gå bare videre - Restaurant Vejlegården ønsker ikke at indgå overenskomst," lyder det på løbesedlen.
- Ingen løsning på konflikt i Vejle
- Poul Erik Skov har løsning klar
- Skov siger ja tak til snak med 3F
- 3F-receptionister får trusler
- Rosenkrantz-Theil: Egoister på Vejlegården
- 3F: Hele branchen på spil i Vejle
- Derfor åbner 3f.dk ikke sin hjemmeside
- Krifa vil også til møde på Vejlegården
- Se støttesiden på Facebook




