I 2008 begyndte solen til videnskabens forbløffelse at opføre sig sært. Forskere forventede, at stjernen i vores solsystem ville indlede en ny solcyklus, som den har gjort med 11 års mellemrum de seneste 200 år.

I stedet var der næsten ingen solpletter at se på solens overflade de næste to år. Solpletterne afspejler aktivitet i solens indre, der har dominerende betydning for klimaet og livet på Jorden.

Derfor har rumagenturet Nasa netop bevilget cirka 500.000 kroner til den danske astrofysiker, Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet. Pengene skal bruges til studere cyklusser i andre sol-lignende stjerner, så vi bedre kan forstå vor egen sol.

"Solen lavede i 2008 et lille "hik", hvor solpletterne blev forsinkede. Det viser, hvor lidt vi kan forudsige med de modeller, vi har - for de sagde, at solen skulle blive rigtig aktiv."

"Men i 2010 kom solpletterne tilbage, og man diskuterer lige nu, om vi befinder os på et solmaksimum eller ej," siger Karoff.

En halv snes forskere fra Danmark, USA og Storbritannien er tilknyttet projektet. Nasas penge giver mulighed for observationstid fra Kepler-satellitten, som egentlig er sendt op for at finde såkaldte exo-planeter - planeter, der kredser om andre sole end vores egen.

"Men jeg har foreslået Nasa, at den skal kigge på stjerner, der minder om solen," siger Christoffer Karoff.

For Nasa er det afgørende at vide, hvad man kan vente sig fra solen. Hvis der kommer uventede soludbrud, kan det betyde døden for mennesker i rummet eller ødelagte instrumenter, forklarer astrofysikeren.

"Man vil gerne forstå solens cyklus for at kunne forudsige, hvornår solen er meget aktiv, og der kommer eksplosioner på solens overflade, som er farlige for satellitter og astronauter. Det har stor indflydelse på, hvornår Nasa næste gang sender satellitter op."