En helt ny og unik fiskeart er blevet opdaget i Mekong-deltaet i Vietnam af forskerne Koichi Shibukawa, Tran Dac Dinh and Tran Xuan Loi.

De har netop vist et eksemplar frem af fisken, der har fået navnet Phallostethus cuulong.

Dyret adskiller sig fra andre fiskearter ved at hannen bærer sine kønsorganer på hovedet.

Under parringen griber hanfisken fat i hunnen med kønsorganet på undersiden af hovedet, penetrerer hunnens kønsorganer og befrugter æggene inde i hunnen, hvorefter hun lægger de befrugtede æg.

Dette er usædvanligt for fisk, hvor der sjældent er fysisk kontakt - normalt lægger hunnen æggene, hvorefter hannen befrugter dem i vandet.

Det eksemplar, som forskerne har undersøgt er på billedet ovenfor. Dyret er en han, der er 24,2 mm lang.

Fiskearten er en del af Phallostethidae-familien, der primært lever i de sydøstasiatiske vande.