Computereksperter opfordrer til, at man midlertidigt holder op med at bruge Microsoft-browseren Internet Explorer.

Der er opdaget en ny virus, der gør browseren modtagelig for virusangreb, siger de.

"Slemme fyre kan bruge denne sårbarhed til at gøre slemme ting ved din computer. De kan få adgang til alle de filer, du har på din computer," siger Tod Beardsley, en af lederne i sikkerhedsfirmaet Rapid7.

Microsoft siger i en erklæring:

"Vi undersøger aktivt disse rapporter og vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe med at beskytte kunder."

Sikkerhedseksperter anbefaler, at man indtil videre går uden om Internet Explorer.

"Der er andre browsere, som folk kan bruge midlertidigt, indtil problemerne er løst," siger Paul Ferguson, trusselsforsker hos den japanske anti-virusproducent Trend Micro Inc.

Virusen blev opdaget i fredags af Eric Romang fra firmaet e-Business & Resilience Centre i Luxembourg.

Han var i gang med at undersøge servere, som var under mistanke for at blive brugt af hackere, da han stødte på den nye virus.

Internet Explorer var i august den næstmest brugte browser, viser en opgørelse fra StatCounter. Markedsandelen var 33 procent.

Explorer lå tæt efter nummer et, Googles Crome-browser med 34 procent.