SF's to formandskandidater Annette Vilhelmsen og Astrid Krag tørnede i aften sammen i en duel på TV 2 NEWS.

De to udfordrede hinanden med spørgsmål til modparten og forsøgte at forklare hvorfor de hver især er bedst egnet som formand for SF.

Duellen blev suppleret af en løbende analyse fra TV 2's politiske redaktør Anders Langballe.

Her er duellen, som den udfoldede sig.

Anders Langballe: Det blev den hidtil skarpeste duel mellem de to SF-kandidater. Særligt Astrid Krag forsøgte flere gange at gå direkte angreb på Vilhelmsens politiske projekt. Men Vilhelmsen undgik direkte infight ved at understrege, at de to vil det sammen politisk.

Krag: Det blafrer lidt i vinden hvad du vil Annette, for det står jo i aftalen at det skal følges nøje så det er ikke at udfordre noget som helst.

Anders Langballe: Vilhelmsen undgår igen og igen at komme i nærkamp med Krag om det politiske indhold. Krag forsøger ellers flittigt... Det er formentlig klogt i forhold til de SF­medlemmer, der afgør formandsvalget.

Vilhelmsen: Så kan vi tage den nu - diskussionen om dagpenge og vi har en dagpengeaftale som er på en optjening på to år. Det står i regeringsgrundlaget. Det ændrer vi ikke på. Men om folk falder ud af dagpengesystemet, det fylder rigtig meget hos folk. Det skal udfordres ved at vi tager det alvorligt. Når vi når 1. januar falder folk ud. Vi skal da følge det fuldstændig tæt og hvis jeg bliver formand vil jeg insistere på at når vi har den toårsregel skal vi følge op og se om vi har svaret på de store problemer.

Anders Langballe: Mejlhede og Krag har flere gange forgæves forsøgt, at få Vilhelmsen til at svare konkret på spørgsmål om politisk indhold. Hun undviger og taler i stedet om proces og kommunikation. Krag er mere klar i forhold til det politiske indhold.

Krag: Jeg synes ikke det var svar på det hetr med at udfordre regeringsgrundlaget. Du har også sagt at der skal være plads til at lufte frustrationer. Kan du give eksempler på hvornår det er gavnligt at lufte frustrationer over aftaler man har indgået?

Anders Langballe: Der er en skarpere og mere direkte tone mellem de to kandidater, end vi har set tidligere.

Vilhelmsen: I regeringsgrundlaget er der en lille pasus om modersmålundervisning. Det står ikke ret meget om det og der er det SF's intention at alle børn skal have lov at lære noget i skolen. Og modersmålundervisning er en afgørende faktor for om børn med anden etnisk baggrund får noget ud af folkeskolen. Der vil jeg rigtig gerne udfordre på hvor langt vi kan komme. Kan vi få modersmålsundervisning.

Anders Langballe: Krag kræver svar på, hvordan Vilhelmsen vil udfordre regeringsgrundlaget. Krag-fløjen har gennem formandsvalgkampen flere gange forsøgt at skabe et billede af, at Vilhelmsen ikke er regeringsduelig, og derfor vil tvinge SF ud af regeringen. Krag og hendes allierede ser regeringsduelighed som deres stærkeste kort - derfor forsøger Krag nu direkte at skabe usikkerhed om hvorvidt Vilhelmsen kan fungere som leder af et regeringsparti.

Krag: Annette, hvordan vil du konkret udfordre regeringsgrundlaget mest muligt?

Astrid Krag skal nu stille sit spørgsmål til Annette Vilhelmsen.

Vilhelmsen: Ja, men jeg er ikke enig i præmissen om pointsystemet og det er det der er min anledning; vi har overtaget pointsystemet fra de borgerlige.

Krag: Næ, jeg synes det blev noget rod omkring pointsystemet. Jeg tror der var rigtig mange, der stod tilbage og undrede sig over, hvad det handlede om. Og med hensyn til om vælgerne kunne kende forskel på S og SF, der er den ikke så meget længere end at hvis vælgerne ikke kan kende forskel på to partier, så har man et problem. Men jeg vil gerne spørge om Annette er enig i det der var indholdet i vores pointsystem. Det der var principperne?

Anders Langballe: Vilhelmsen udfordrer Krag på pointsystemet. Du to kandidater er for første gang under formandsvalgkampen i direkte duel. Vilhelmsen anklager Krag for at få SF til at minde om Socialdemokraterne og de borgerlige. Det er et vigtigt emne for mange SF'er.

Vilhelmsen: Da du blev præsenteret for højrefløjens pointsystem, så gav du umiddelbart indtryk af, at det var interessant og fornuftigt, og at vi bakkede op om idéen. For nylig har du udtalt at det tætte parløb med Socialdemokraterne op til valget var nødvendigt, men var det nødvendigt, at SF's profil og værdier blev så udviskede, at vi ikke kunne svare på hvad forskellen var på vores partier, og så fik befolkningen det indtryk at vi var enige med højrefløjen i pointsystemet.

Vilhelmsen bliver bedt om at stille et spørgsmål til Astrid Krag.

Krag: Vi skulle på valgnatten have sagt at Løkke og Pia Kjærsgaard røg ud, men samtidig tabte SF og Socialdemokraterne også valget (på mandater red.)

Vilhelmsen: Vi skal tage de her målinger alvorligt. Vores medlemmer savner en ærlig politik.

Mejlhede: Hvorfor ligger SF hvor partiet gør i meningsmålingerne?

Krag: Jeg kan skabe konkrete resultater

Vilhelmsen: Jeg kan begejstre og jeg kan samle.

De to kandidater skal forklare, hvorfor de hver især vil være den bedste formand.

Lotte Mejlhede byder velkommen.