En af de bilister holdet fra TV 2 Østjylland mødte, da de var ude for at dokumentere rådden kørsel var Ayub Sedigh.

Mens tv-holdet ude ved Gellerupparken var ved at interviewe en tidligere buschauffør, der kunne fortælle om en lang række tilfælde af ulovligheder på vejene langs boligblokkene, kommer Ayub Sedigh kørende om hjørnet med hjulspind på sin sorte BMW. Henne ved lyskrydset kører han først ind i den ene og så den anden bane for til sidst at bakke væk og køre over for rent rødt lys. Han mener det er helt normalt at køre over for rødt

"Hvorfor skal jeg bruge to minutter af min tid på at vente på en lygte?" lyder hans spørgsmål til tv-holdet bagefter episoden. Han afviser, at han tænker på, om han kommer til at køre nogen ned.

"Nej, for jeg holder øje, ellers ville jeg ikke køre over rødt," siger han. Adspurgt om han ikke skal overholde loven," siger han:

"Ja. Det gør vi også en gang imellem."

Ayub Sedigh mener heller ikke, at han kører råddent. Han mener, at han kører helt normalt, men blot kommer lidt hurtigere frem.

SKRIV TIL TV 2
Kender du steder, hvor der køres særligt råddent? Send os et tip på 1234@tv2.dk eller skriv din kommentar på vores Facebookside.