Det var en synligt berørt Ellen Trane Nørby, der her til eftermiddag forsvarede sig mod beskyldninger i BT, om hun har forsøgt at misbruge sinposition til gavn for det museum, hvor hendes mor sidder i bestyrelsen.

"Jeg har sådan set stillet de spørgsmål i forbindelse med lovforberedelsen, og det kan jeg nu forstå, at det skal gøres til genstand for, at det skal handle om alt muligt andet. Der må man jo selv træffe sine konklusioner," siger hun.

Hun beskyldes for at have lagt pres på kulturminister Uffe Elbæk i et forsøg på at sikre statsstøtte til museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Ud over et forsøg på at presse kulturministeren har hun stillet Kulturministeriet samlet 696 spørgsmål om, hvorfor andre museer godt kan få statens støtte, når hendes mors museum ikke kan.

"Jeg er ikke specielt interesseret i det museum," siger Ellen Trane Nørby.