Mand stukket flere gange med kniv


Tip os

Fredag d. 12. okt. 2012 kl. 18:45 af Anne Schøning Christensen, ansc@tv2.dk for TV 2 Nyhederne (opd. d. 12/10 2012; 18:51)

Nykøbing Sjælland

En 51-årig mand i Nykøbing Sjælland er fløjet til Rigshospitalet, efter at han er blevet stukket flere gange med en kniv.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til tv2.dk.

"Manden er blevet stukket ned i sin privatbolig. Umiddelbart er han ikke i livsfare," siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen fredag kl. 17.22.

Det var ikke den 51-årige selv, der slog alarm, men vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvem der gjorde det.

"Vi er i gang med at undersøge omstændighederne nærmere. Så mere kan jeg ikke sige nu," lyder det fra vagtchefen.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen.

TV 2|BREAKING
Print artikelSend til en ven