Et kæmpe stort og blåt øje er skyllet i land ved Pompano Beach i Florida.

Det vides endnu ikke hvor kæmpeøjet kommer fra eller hvilket dyr, det stammer fra.

Men noget kunne tyde på, at øjet kan have tilhørt en dybhavsblæksprutte eller en stor sværdfisk, forklarer Heather Bracken-Grissom, der er assisterende professor i havforskning på Florida International University i Miami.

Øjet på en dybhavsblæksprutte kan ifølge professoren nå samme størrelse som en fodbold og kan let falde ud.

Kæmpeøjet fra Pompano Beach er nu lagt på is og opbevares i formalin, indtil det skal sendes til analyse hos Florida Fish and Wildlife Research Institute.