Hvert år får 25 danskere transplanteret et nyt hjerte, men ifølge lægerne er der behov for fire gange så mange. Derfor skal der prioriteres. Nogle patienter får ja, og andre får nej.

Som TV 2 Nyhederne fortalte i går, fik femårige Beatrice Julsdorf nej med den begrundelse, at hun er svært udviklingshæmmet. En hård og uacceptabel besked for forældrene, der føler, at deres datter forskelsbehandles.

"Det er svært, at folk generelt ikke synes, at hun er lige så meget værd som raske børn. At hun er mindre værd, fordi hun er handicappet. Den har jeg enormt svært ved at tackle," siger Beatrice Julsdorfs mor Katarina Julsdorf i dag.

En nøgtern vurdering
Men lægerne er nødt til at træffe en beslutning for hver enkel patient. En utaknemlig opgave, for med hvert ja er der statistik set tre, der får et nej.

"Der var patienter, vi kunne hjælpe, hvis vi havde organer nok. Hele prioriteringsprocessen er, at vi ønsker at tilbyde organtransplantationen til patienter, som kan få bedst mulig gavn af det. Altså det længst mulige liv for det donerede organ. Det er grundprincippet for, hvem vi vælger til transplantation," siger Finn Gustafsson, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet.

Derfor må lægerne, hver gang de står med et hjerte til transplantation, foretage en nøgtern vurdering af de involverede patienters tilstand.

"Først og fremmest skal patienten være syg nok til at have gavn af at få en hjertetransplantation, og så skal vi afgøre, om patienten er for syg. Med det sidste mener jeg, at hvis man er syg i en række andre organer end lige præcis hjertet, så vil man ofte have en dårlig prognose efter en hjertetransplantation, og så er det ikke en god behandling," siger Finn Gustafsson.

Mentalt handicap spiller også ind
Han udtaler sig i generelle vendinger og ikke om den konkrete sag, men forklarer at mentale handicap også spiller ind i vurderingen.

"Hvis patienten har meget sværere mentale handicap, så vil transplantation meget ofte være en dårlig behandling - blandt andet fordi det kræver livslang behandling med medicin, tæt kontrol og invasive undersøgelser, som kræver, at man kan forstå at være med til det," forklarer han.

Kæmper videre for deres datter
Familien Julsdorf har dog ikke tænkt sig at give op, bare fordi at de har fået nej.

"Vi vil blive ved med at kæmpe for, at hun skal have det så godt, som hun overhovedet kan, og hvis det skal betyde, at vi skal kæmpe for, at hun skal have et nyt hjerte engang, så vil vi blive ved med at gøre det," siger Beatrice Julsdorfs far Mogens Julsdorf.