Omkring 300 sørgende var onsdag samlet i Berlin Zoo for at afsløre et mindesmærke for den døde, højt elskede isbjørn Knut.

Den verdensberømte bjørn vandt millioners hjerter, inden den pludselig døde i en alder af fire år.

Mange kom med blomster og kranse, som de lagde under bronzestatuen, som skildrer Knut som en bjørneunge på fire måneder, hvilende på en klippe.

Ungens mor afviste ham ved fødslen i december 2006. På trods af eksperters anbefalinger om at lade naturen gå sin gang, besluttede dyrepasser Thomas Dörflein at give dyret flaske, og passede bjørnen i ungdomsårene. Parret trak overskrifter i hele verden i 2007.

Knuts legesyge fjollerier og hans nære forhold til sin plejer gjorde ham elsket blandt besøgende i zoo, og de påkaldte sig internationale tv-stationers opmærksomhed.

Derpå opstod en tragedie for dem begge. Dörflein døde pludselig af en hjertefejl for fire år siden. Sidste år døde Knut, der på det tidspunkt var en kraftfuld ung bjørn. Hans død skyldtes en uopdaget hjernesygdom.

Tilbedere har givet 15.000 euro (112.000 kroner) for at betale den tyske billedhugger Josef Tabachnyk, og mange græd og omfavnede hinanden under den stående afsløring.

Dörfleins mor, Erika, deltog i afsløringen og medbragte en solsikke til minde om sin søn og isbjørneungen.

Knuts popularitet - den såkaldte Knutmania - var kontroversiel blandt dyreaktivister, der mener, at det var forkert, at holde isbjørnen i fangenskab.

Knutmania fik Berlin Zoos besøgstal til at stige med anslået 30 procent.

Klik i linkboksen og se billederne af Knut.