Prins Henriks hund trafikdræbt

Tirsdag d. 13. nov. 2012 kl. 06:25 af Anne Schøning Chistensen, ansc@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Prins Henrik med gravhunden Vega

Prins Henrik mistede lørdag aften sin syvårige gravhund Vega under en gåtur i Nødebo.

En læser oplyser til politirapporten.nu, at Vega blev fundet påkørt og dræbt på vejbanen et sted i Nødebo.

Vega havde været med på gåtur og var stukket af fra Prins Henrik. En kvindelig bilist fandt gravhunden og ringede til nummeret på dens halsbånd.

Kort efter ankom personale fra Kongehuset til stedet i en kronebil og svøbte den dræbte hund i et stort håndklæde med Dronning Margrethes monogram, fortæller læseren til politirapporten.nu.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter historien over for tv2.dk.

Tilbage i juli mistede prins Henrik den 14-årige gravhund Evita, der i offentligheden nok er bedst kendt som gravhunden, der har bidt adskillige gardere.

TV 2|BREAKING
Print artikelSend til en ven