Af Sofie Sparre
Når prinsesse Alexandra i dag giver sit ja til at blive grevinde Jørgensen, er det første gang i dansk historie at en kongelig træder ud af kongehuset ved at gifte sig.
Men det er ikke første gang i verdenshistorien, at det sker, fortæller Jes Fabricius Møller, som er historiker på Københavns Universitet.
"Det mest kendte eksempel på, at en kongelig har forladt kongehuset for at gifte sig med en borgerlig, er fra England. Her frasagde Edward den 8. sig tronen i 1936, efter kun knap et år som konge, for at blive gift med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson."
Edward og Wallis havde mødt hinanden, da Wallis flyttede til England sammen med sin mand. Edward og Wallis var elskere i nogle år, men da Wallis blev skilt, så den nyudnævnte konge chancen for at blive gift med sin store kærlighed.
Edward gik til regeringen for at få tilladelse til at gifte sig med Simpson, men her mødte han stor modstand, og efter kun 11 måneder som Storbritanniens konge, valgte han at abdicere. Det blev kong Georg 6., der overtog tronen efter ham.
Wallis Simpson og ekskong Edward blev gift den 3. juni 1937 i Frankrig. Efter brylluppet blev de to Hertug og Hertuginde af Windsor.
Omrokeringer i kongehuset
Men det er ikke kun i ægteskabet navn, at medlemmer af kongehuset har forladt deres plads. Herhjemme har vi tidligere set eksempler på omrokeringer i kongehuset.
"Ud over den nyere metode med at gifte sig ud af kongehuset, er der traditionelt to måder, hvor man kan forlade sin kongelige titel. Den første måde er, at man som prinsesse i et land kan gifte sig ind i et andet lands kongeslægt. Det var for eksempel det Anne-Marie gjorde, da hun giftede sig ind i det græske kongehus. Hun er jo ikke længere medlem af det danske kongehus. Den anden metode er, hvis en prins af blodet bliver regent i et andet land. Det skete for eksempel, da den danske prins Vilhelm blev konge i Grækenland," forklarer Jes Fabricius Møller.
Den dengang kun 17-årige danske prins Vilhelm blev i 1863 indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af de urolige hjørner af Europa og ved at sætte en prins fra det neutrale Danmark på tronen, håbede de europæiske stormagter på, at der ville falde ro over det sydlige balkan.
Jes Fabricius Møller trækker også den Rosenborgske slægt i det danske kongehus frem. Her blev en del af slægten "degraderet", da tronfølgeloven blev lavet om i 1953, så kvinder kunne få landets øverste post som regent.
I det tilfælde var der kong Christian 10.s to sønner, der begge havde børn. Frederik 9., som på det tidspunkt sad på tronen havde tre døtre, Margrethe, Anne-Marie og Benedikte, som før loven blev ændret, ikke kunne overtage tronen. Prins Knud, som dengang var arveprins, havde to sønner, Ingolf og Christian, som kom efter ham i arvefølgen. Desuden havde han en datter, Elisabeth.
"Konsekvensen af tronfølgerloven af 1953 var, at prins Knuds børn ikke kunne beholde deres prinse og prinsesse titler, hvis de giftede sig borgerligt. Både Ingolf og Christian valgte at gifte sig borgerligt, og kom derfor til at bære titlen greve. Prinsesse Elisabeth derimod har aldrig giftet sig, og derfor er hun stadig prinsesse," siger Jes Fabricius Møller.
Et ukortlagt territorie
Alexandras udtræden af kongehuset er speciel, fordi hun var borgerlig, før hun giftede sig ind i det danske kongehus. Fordi hun er den første i dansk royal historie, der gifter sig ud af kongehuset, er fremgangsmåden et ukortlagt territorie. Hvad Alexandras titel skulle blive, når hun siger ja til sin Martin, har derfor været et åbent spørgsmål.
"Det er jo ikke en situation, der står beskrevet i håndbog for konger," konstaterer Jes Fabricius Møller.
Han mener dog, at kongehuset har fundet frem til en fornuftig løsning, når Alexandra bliver grevinde.
"Det er et logisk træk, at Alexandra beholder sin apanage og at hun får en titel som grevinde. Kongehuset er stærkt afhængige af loyaliteten fra dem som er tilknyttet kongehuset på afstand, ikke mindst af hensyn til opretholdelsen af den værdighed, som er kongehusets. Og så er det også et spørgsmål om PR," slutter han.
