Et flertal i den tyske forbundsdag har vedtaget at hæve pensionsalderen. Fra 2012 til 2029 skal den gradvist vokse fra de nuværende 65 år til 67 år.

Kritikkerne siger, at ændringen er en forklædt beskæring af pensionen. Ændringen skal også godkendes i overhuset, Bundesrat, men det ventes at være en formalitet.

Parlamentarikerne godkendte ligeledes tiltag, der skal lokke "babyboom generationen" tilbage på arbejds­markedet og skære i udgifterne til landets aldrende befolkning.

Tyskland har en af de laveste fødselsrater i Europa og kunne sidste år notere en regulær befolknings­nedgang, idet antallet af nyfødte ikke kunne hamle op med antallet af døde, ligesom antallet af nytilkomne indvandrere atter faldt.