Qvortrup om elementer i ny konkurrenceevnepakke
TV 2 Nyhederne kan søndag aften afsløre flere elementer i regeringens varslede konkurrenceevnepakke, heriblandt det største element: Selskabsskattelettelser.
Konkret erfarer TV 2 Nyhedernes, at Helle Thorning-Schmidt i næste uge vil foreslå en selskabsskattelettelse på i alt tre procentpoint fra 25 procent til 22 procent.
Lang næse til banker og DUC
Det er dog ikke alle i dansk erhvervsliv, der kan glæde sig til at slippe billigere. TV 2 Nyhederne erfarer, at både bankerne og Dansk Undergrunds Konsortium (DUC), der står for olieudvinding i Nordsøen, fortsat vil skulle betale det samme til staten.
Moms ned på hotel og restauration
Gaveregnen over erhvervslivet stopper dog ikke ved selskabsskatten. Ifølge TV 2 Nyhedernes oplysninger vil den socialdemokratisk ledede regering også afskrive en større del af momsudgiften på hotel og restaurationsbesøg. Noget som Dansk Erhverv og HORESTA tidligere på ugen advokerede kraftigt for.
Milliarder til boligrenovering
Som det sidste kan TV 2 Nyhederne også fortælle, at regeringen vil pumpe fire milliarder kroner ud til boligrenovering i den almene sektor. Pengene skal komme fra landsbyggefonden.
- Minister: Lær at læse eller bliv trukket i kontanthjælp
- Qvortrup: Nyrup rammer Thorning hvor det gør ondt
- Her er arbejdsgivernes bud på en kontanthjælpsreform
- Arbejdsgiverne: Skær i kontanthjælpen over tid
- Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for pengene
- Minister vil af med Matchgruppe 3
- Regeringen strammer kursen overfor kontanthjælpsmodtagere




