Faldne danskere i Irak og Afghanistan

Torsdag d. 3. maj 2007 kl. 16:09 af bubu for TV 2 Nyhederne (opd. d. 14/5 2007; 16:44)

Elleve danske soldater er døde under tjeneste i enten Irak eller Afghanistan. Nedenfor følger en oversigt over de danske soldater, der har mistet livet i Irak og Afghanistan:

14. maj 2007
Den 20-årige konstabel og maskingeværsskytte Henrik Nøbbe døde i Irak ved Al Hartha nær Basra. Dødsfaldet skete, da en deling af danske soldater blev beskudt med håndvåben, efter at en vejsidebombe var detoneret.

2. maj 2007
Den 24-årige premierløjtnant af reserven Steen Rønn Sørensen døde på Rigshospitalet. Han blev såret under kampe med Taleban i Afghanistan.

6. oktober 2006
Den 20-årige konstabel Martin Hjort blev hårdt kvæstet under ildkamp ved Basra i Irak. Han døde senere på felthospitalet af sine kvæstelser

23. september 2006:
Den 36-årige flyverspecialist Kim Wadim bliver dræbt af en vejsidebombe i området Al Hartha nær Basra.

6. juni 2006:
Den 23-årige overkonstabel Dennis Ove Hansen bliver dræbt, da han under øvelseskørsel på Shaiba Log Base, som den danske Camp Danevang er en del af, væltede med et militærkøretøj og blev klemt fast under vognen.

23. marts 2006:
Den 20-årige overkonstabel Jesper Nielsen bliver dræbt af en vejsidebombe nord for Basra.

1. oktober 2005:
Den 21-årige premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand bliver dræbt af en vejsidebombe i en forstad til Basra.

12. august 2003:
Den 34-årige overkonstabel Preben Pedersen fra Jydske Dragonregiment bliver dræbt, muligvis af et dansk vådeskud, da en dansk patrulje kom i ildkamp med irakere syd for den danske lejr Al Qurnah ved Basra.

6. marts 2002:
Tre danske ingeniørsoldater dør, da de er i færd med at uskadeliggøre to missiler. De dræbte er den 35-årige overkonstabel Kim Carlsen, den 26-årige oversergent Thomas Kruse Butzkowsky og den 26-årige overkonstabel Brian Juul Nørløv Andersen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook