Mystikken breder sig om den dødsulykke, der i august 2012 kostede 11-årige Alexander Zimmermann livet i Søndersø.

Ingen vil nemlig kendes ved to metalrør, der ifølge Arbejdstilsynet var centrale, da den 150-200 kilogram tunge bom røg af hængslerne og ramte den 11-årige i hovedet.

Den officielle histore om ulykken har hidtil været, at der var tale om et hændeligt uheld, men som tv2.dk kunne dokumentere tidligere i dag, er Arbejdstilsynet lodret uenig i den udlægning.

Ifølge dokumenter fra Arbejdstilsynet, som tv2.dk har fået aktindsigt i, blev Alexander Zimmermann dræbt, fordi bommen hoppede af hængslerne.

Metalrør svækkede hængsler
Og her kommer de to mystiske metalrør ind i billedet.

At bommen i det hele taget kunne falde ned, var ifølge Arbejdstilsynet muligt, fordi hængsel-øje og hængsel-pind ikke havde ordentligt 'indgreb' i hinanden, men manglede to millimeter for at sidde helt sammen.

Det manglende indgreb skyldes - som det kan ses på illustrationen til denne artikel - at der i hængslerne var anbragt to firekantede metalrør. Metalrørenes funktion var at hæve bommen.

Konsekvensen var dog ifølge Arbejdstilsynet også, at de hindrede hængslerne i at nå helt sammen og dermed gjorde hængslerne usikre.

Tilsyn: De brød loven
Ifølge Arbejdstilsynet - der vurderer at arbejdsmiljøloven er overtrådt, og at bommen 'ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarlig'- var det dette mangelfulde 'indgreb', som førte til at bommen 4. august 2012 hoppede af, da et par unge drenge legede på den, og Alexander Zimmermanns blev dræbt.

Men hverken fodboldklubben eller bom-producent vil kendes ved det firekantede metalrør på 30 x 30 x 30 millimeter, det fremgår det af tv2.dks aktindsigt.

- Det blev oplyst, at klubben ikke kendte til de to afstandsstykker. Det var ikke nogle klubben havde monteret. Afstandsstykkerne må derfor være blevet monteret i forbindelse med installation eller reparation af bommen, gengiver Arbejdstilsynet fodboldklubbens forklaring.

Bom-producent: Tilsyn tager fejl
Den vurdering afviser produktionshøjskolen, der har konstrueret og vedligeholdt bommen, dog.

Her vedstår man blot, at man opdagede afstandsstykkerne ved en servicering nogle måneder før ulykken.

- Skolen havde ved demonteringen bemærket afstandsstykkerne og lod dem sidde ved retableringen, skriver Arbejdstilsynet.

- Det foreligger ikke oplyst, hvornår og af hvem afstandsstykkerne er monteret, konkluderer Arbejdstilsynet.

En advokat fra selskabet Kromann Reumert, der repræsenterer højskolen, bestrider også, at de to metalstykker har haft en betydning for dødsfaldet.

- Det må formodes, at ulykken ligeledes kunne være indtrådt, uanset om afstandsstykkerne ikke var blevet monteret, da konstruktionen af bommen ikke er beregnet til vægten af store børn, der anvender lågen som legeredskab, skriver Anders Ingemann Schmidt fra Kromann Reumert til Arbejdstilsynet.

Produktionshøjskolen har ikke ønsket at udtale sig yderligere i sagen. Det samme gælder fodboldklubben.