I årevis er danskerne blevet advaret om rygningens skadelige virkninger på kroppen.

Men hvad sker der egentlig, når man kvitter smøgerne?

Klik på markeringerne i billedet øverst i artiklen og se hvad der sker.

Kurven for antallet af danskere der ryger har i mange år været nedadgående, og ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse ryger nu kun 22 procent af alle danskere i alderen 15 år og opefter.

Heraf ryger 17 procent hver dag, og det er noget af en udvikling, da næsten 60 procent var hverdagsrygere i 1950'erne.

Pia Hardt, der til daglig leder Rygestopcafeen på Hvidovre Hospital, kommer her med gode råd til, hvordan rygestoppet bliver en succes.

Sådan bliver rygestoppet en succes
- For alle rygere gælder det først og fremmest, at de skal tage beslutningen om at stoppe - på samme måde som man beslutter alle andre opgaver, man gerne vil have løst, siger hun.

Pia Hardt fremhæver især samtalens kraft som et succeskriterium, om den foregår med en rygestoprådgiver, coach, venner, familie eller endda sig selv, så hjælper det at tale om rygestoppet

- Dér hvor der er størst succes ved rygestop er, hvis man allierer sig med andre, for eksempel ved at melde sig på et rygestopkursus i sin kommune. På den måde kan man få støtte og opbakning, siger Pia Hardt.

- Men hvis man ikke vil på kurser, så kan man tage en indre dialog med sig selv. Men det er vigtigt, at man siger til sig selv, at det for éns egen skyld, at man stopper med at ryge.

Sæt en dato
Når man først har besluttet sig, så bør man sætte en dato for, hvornår man vil stoppe.

På den måde kan man langsomt lade op til selve dagen, og i mellemtiden øve sig og dyrke de små succeser.

Man kan for eksempel trække den næste smøg med fem minutter eller en halv time og på den måde langsomt tage kontrollen over smøgerne.

Tag kontrollen og bryd vanen
For rigtig mange af rygerne gælder det nemlig, at det er cigaretterne der styrer, hvornår man ryger.

- Det der mange gange fylder mest, er det psykologiske aspekt. Man tilegner sig vaner, hvor man ryger hver gang, man er i en bestemt situationen, siger Pia Hardt.

Det vil sige, at man for eksempel ryger hver gang, man venter på bussen, eller hver gang man skal drikke kaffe.

- Nikotin-afhængigheden kan være en lille del, det er forskelligt fra person til person, men halvdelen af de cigaretter folk ryger er vane-cigaretter.

Trangen er kort
Er man indstillet på at stoppe, så skal man være forberedt på at kæmpe imod trangen til at ryge. Men der er håb forude, for trangen er heldigvis kun kortvarig.

- Når man får trang til at ryge, varer det gennemsnitlig 5-7 minutter. Så der kan man aflede trangen i den tid det varer, og her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Det kan være, at man vil udskyde cigaretten til kaffen med fem minutter eller måske bare ét enkelt. Det er de små sejre, der tæller.

Skod den dårlige samvittighed
Det kan være noget af en udfordring at bryde en vane, og det samme gælder for rygning. Derfor kan man nemt ende med at falde i.

Det kan være meget skuffende, og den dårlige samvittighed kan nage noget så grueligt. Men drop den dårlige samvittighed, for det sker for alle - og det er helt okay.

- Den dårlige samvittighed har mange rygere, hver gang de tænder en cigaret. Men de tænker måske ikke over de cigaretter, som de lader være med at ryge.

Man skal altså huske sig selv på de succeser man har, forklarer Pia Hardt.

- Man siger, at der gennemsnitlig skal otte rygestopforsøg til, før det lykkes. Så jo flere gange du har prøvet, jo bedre er du klædt på, fordi du har samlet en masse erfaringer om, hvornår du sidste røg i fælden, siger hun.

På den måde ved man med sig selv, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Så på et tidspunkt vil man have nok erfaring til at give helt slip.