Dansk fly nødlandet med 73 om bord

Søndag d. 9. sep. 2007 kl. 16:09 af jely for TV 2 Nyhederne (opd. d. 9/9 2007; 19:45)

Fly 3 en halv

Et SAS-rutefly fra København med 73 passagerer om bord er nødlandet i Aal­borg luft­havn. Under flyvningen måtte kaptajnen konstatere, at landingsstel­let ikke kunne komme ned i højre side af flyet, og da problemet ikke kunne løses i luften, var kaptajnen tvunget til at forsøge at lande uden.

Flyet væltede derfor ned på siden, og drejede rundt på landingsbanen, hvor den ene motor brød i brand.

På jorden ventede brandvæsen og otte til ti ambulancer, og det lykkedes at få alle passagerer ud i god behold.

Fem passagerer blev dog lettere såret under landingen, oplyser SAS.

"Der er tale om småskrammer og måske et par piskesmæld," siger den vagthavende hos politiet i Aalborg.

SAS-fly med 76 om bord nødlander i Aalborg.

TV 2|BREAKING
Print artikelSend til en ven

Skriv til TV 2
Hvis du er pårørende, passager eller vidne til nødlandingen. Mail din beretning til 1234@tv2.dk eller mms evt. mobiloptagelser til 1234.