Tysk politi leder efter flere nynazister, der var med til at ridse et hagekors ind i huden på en 17-årig piges hofte, efter at hun forsøgte at stoppe dem i at genere og mobbe en 6-årig pige, der har en anden etnisk oprindelse end tysk.

Da den 17-årige bad de fire mænd, som var samlet foran et supermarked i den Østtyske by Mittweida, om at stoppe med at genere pigen, holdt de hende fast og ridsede hagekorset ind på hendes hofte med en skalpel.Tegnene for SS og hagekorset er begge symboler, der er forbudte i Tyskland.

"Da de startede med at skære "SS" på hendes kind, gjorde hun kraftig modstand, og hun slap igen fri," fortæller det lokale politi.

De fire mænd var skaldede og bar jakker med Nazipartiets initialer på. Politiet har senere fundet Nazi-pamfletter hos en af de mistænkte.

Mittweida ligger i den østtyske stat Saksen, hvor det højreorienterede NationalDemokratiske Parti (NPD) kom i den regionale landdag i 2004 med flere end ni procent af stemmerne.