Det kan tyde på at mange mænd ønsker sig et omgang lagengymnastik i julegave. I hvert fald stiger salget af potensmidler, som f.eks. Viagra, op mod jul, skriver magasinet FoodCulture.
Mersalget af potensmidler kommer ikke bag på formanden for Dansk Sexolog Forening, Karen Sveistrup.
"Sex gemmer sig i alle kroge i julemåneden, og mange vil gerne være på, hvis chancen byder sig," siger hun til FoodCulture. Hun mener dog, at mænd kan spise sig ud af problemerne ved f.eks. spise fed fisk og frugt.
"Noget af det, der virkelig batter på potensen, er omega3-fedtsyrer, som der findes meget af i fede fisk som tun, laks og sild. Så det er bare med at gå til julesilden," fortæller Karen Sveistrup.
Ifølge sexologen indeholder oksekød og chokolade også stoffer, der øger blodcirkulationen i både penis og skede, men noget, der virkelig virker, er frugt.
"Hvis mænd sætter sig selv på en tre ugers kur, hvor de kun spiser frugt, garanterer jeg, at alt, der var slapt, begynder at stritte. Men det kan selvfølgelig være lidt svært at gennemføre i julen," konstaterer sexologen.




