Penélope Cruz i ny Trier-film

Søndag d. 7. feb. 2010; kl. 22:31 af liio for TV 2 Nyhederne

Den spanske filmstjerne Penélope Cruz skal spille hovedrollen i Lars von Triers kommende film "Melancholia", som den danske filminstruktør skal indspille i løbet af i år. Det fortæller von Triers mangeårige klipper og instruktørassistent Anders Refn til TV 2 NEWS.

Her til aften er Lars Von Triers kontroversielle film "Antichrist" desuden blevet hædret under Robert-uddelingen.

"Antichrist" modtog hele syv priser ­- bl.a. prisen for årets film.

Lars von Trier kunne også glæde sig over prisen som årets instruktør og for at have skrevet årets manuskript.

Print artikelSend til en ven Del på facebook