Kaare R. Skou holder en pause

Onsdag d. 3. feb. 2010; kl. 16:02 af Kristian Jakobsen for TV 2 Nyhederne

TV 2's erfarne politiske reporter på Christiansborg, Kaare R. Skou, holder en pause fra skærmen.

Han kom i den forgangne uge i fokus, da han udtalte, at kilden, der lække­de oplysningen om indsættelsen af jæg­ersoldater i Irak i 2007, kom fra Forsvarsministeriet.

"Kaare R. Skou har en særlig rolle i sagen. Af hensyn til Nyhederne, vores troværdighed og Kaare selv, er det derfor aftalt, at Kaare i den kommende tid afvikler opsparet afspadsering," siger TV 2's nyhedschef Michael Dyrby.

Sagsanlæg for injurier
Sagen rullede da journalisten og filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen i et interview til filmmagasinet Ekko erklærede, at det var forsvarsminister Søren Gades (V) særlige rådgiver Jacob Winther, der i 2007 lækkede historien til TV 2.

Kaare R. Skou udtalte i den forbindelse, at kilden kom fra Forsvarsministeriet

Jacob Winter selv nægter at have lækket historien og har bebudet et sagsanlæg mod Christoffer Guldbrandsen for injurier.

Den trussel fik Christoffer Guldbrandsen til at melde ud, at han er i besiddelse af et lydklip, der bekræfter, at det er Jacob Winter, der stod bag.

Print artikelSend til en ven Del på facebook