Den 3. juli 2000 efterlyste den 24-årige Martin Pedersen sin stedmor, Marianne Pedersen og hans to halvbrødre, Brian og Dennis, hos politiet. Han havde ikke set dem i flere uger, og han frygtede, at der var sket dem noget. Dét var der,

På stedmoderens hus på Nørregårdsvej i Rødovre hang en seddel - "Vi er tilbage på 28/6-00 - We are back on 28/6" - en dato, som senere blev rettet en måned frem.

Inde i huset var møblerne dækket med plast og der blev fundet enkelte blodspor - nok til at Hvidovre politi tilkaldte kriminalteknikerne til at undersøge huset nærmere. Mens kriminalteknikerne begyndte på en minutiøs gennemgang af huset, koncentrerede andre politifolk om Marianne Pedersens kæreste, Peter Kenneth Brostrøm Lundin.

Peter Lundin er født i Danmark, men da han var syv år udvandrede hans forældre til USA. I april 1991 kvalte han sin mor, Anna Lundin, og med farens hjælp pakkede han liget i en plasticsæk og kørte det 700 km. fra hjemmet i Maggie Valley i North Carolina ud til feriestedet Cape Hatteras på den amerikanske østkyst. Otte måneder senere blev liget af Anna Lundin fundet. Peter Lundin blev idømt 15 års fængsel for drabet, mens faren fik to år for at hjælpe sønnen med at skjule moren lig.

Peter Lundin forklarede, at moren elskede havet, og han ville give hende en smuk begravelse.

Under afsoningen fik Peter Lundin besøg af et reportagehold fra Nordisk Film, som producerede Programmet Drømmen om Amerika. Den dengang 23-årige Peter Lundin var sportstrænet og havde mørkt langt hår. Under interviewet malede han den ene halvdel sort af sit ansigt sort, mens han fremsagde et digt om livet lyse og mørke sider. Efter udsendelsen i Danmark skrev en lang række kvinder til manden; en af dem - Tina - blev han gift med i fængslet.

Udvist på grund af pladsmangel

I sommeren 1999 blev Peter Lundin løsladt fra fængslet - på grund af pladsmangel, og udvist af USA til Danmark. Han flyttede ind hos hustruen i Måløv ved København. Samme efterår blev han smidt ud fra hjemmet på grund af hustruvold, og under fraværet fra hjemmet mødte han Marianne Pedersen, som arbejdede på en massageklinik.

Allerede dagen efter politiet var inddraget i sagen blev Peter Lundin anholdt af politiet. Dels på grund af hans fortid som drabsmand, men også på grund af resultatet af en ransagning på hans hjem i Måløv. Her fandt politiet blandt andet Marianne Pedersens kort til en gros lageret Metro, et større pengebeløb og hendes underskrift, klippet ud af hendes pas.

Under de første afhøringer hævdede han, at Marianne og drengene var rejst på ferie, og at han havde lovet hende at male huset, mens de var væk. Men kortet til Metro, pengene og hendes underskrift hos ham, kunne han ikke forklare.

Da det samtidig kom frem, at Tina Lundin havde forsøgt at true Marianne Pedersen blev hun også anholdt. Imens begyndte kriminalteknikerne deres minutiøse gennemgang af huset på Nørregårdsvej.

Dagen efter - den 5. juli - kunne teknikerne efter en foreløbig gennemgang af huset konstatere, at der blodspor i Marianne Pedersen bil og i husets kælder. Blodsporene, Peter Lundins fortid som drabsmand og familiens mystiske forsvinden var nok til at Peter Lundin blev fængslet i fire uger, sigtet for drab.

Efterforskning i to spor

Efterforskningen kom til at køre af to parallelle spor: En minutiøs gennemgang af huset og lige så minutiøse afhøringer af Peter Lundin.

I huset blev der fundet blodspor i kælderen og spor efter menneskevæv i garagen. Det fik teknikerne til at konkludere, at den første partering var foregået i kælderen, mens den mere omfattende partering var sket i garagen. "Begge steder lignede rene slagtehuse, og det selv om Peter havde forsøgt at slette sporene ved rengøring", fortæller efterforskningslederen, vicekriminalinspektør Niels Kjøller fra Hvidovre Politi.

Peter Lundin havde brugt en vinkelsliber i garagen - det kunne man se ud fra vævsrester, som sad indvendigt på garageporten og på loftet. Samtidig var der 100 synlige mærker efter øksehug i gulvet.

Efter tre uger - hvor teknikernes resultater var kendte - ønskede Peter Lundin den 25. juli at ændre forklaring. Nu havde han kendskab til deres forsvinden: Natten mellem 16. og 17. juni var han på besøg i huset. På et tidspunkt hørte han et skrig fra kælderen, og her fandt han drengene liggende på gulvet, dræbt med kniv af Marianne. Hun var bevidstløs af narkotika. Han slog hende fordi hun havde dræbt drengen; "men ikke alvorligt" og kort efter døde hun.

Han turde ikke tilkalde politiet, fordi han ikke mente, at de ville tro på ham på grund af drabet på hans mor i USA.

Derfor ville han i stedet skaffe sig af med ligene: Først skar han ligene op og tømte dem for bløddele. Derefter bar han dem over i garagen og over flere dage parterede han kvinden og hendes to drenge, og fjernede dem i cirka 35 plasticsække. Sækkene tømte han og smed dem i containere ved sin egen og farens bopæl. Men omstændighederne omkring deres død ville han først komme ind på under en afhøring 10. oktober.

Her tilstod han, at han var årsag til deres død. Han forklaring var at han var kommet op og skændtes med Marianne - "fordi hun havde talt sødt" i telefonen med en anden mand. De var kommet op og slås på hendes dobbeltseng i soveværelset i stueetagen, og han havde knækket halsen på alle tre - med de bare næver.

Rekonstruktion

Fordi det var svært for ham at forklare drabene i detaljer fik politiet Peter Lundin til at gå med til en rekonstruktion. Politiet lånte en dukke i fuld legemsstørrelse af Falck og på rekonstruktionen kan man se Peter Lundin tage så kraftigt at halsgreb på dukken, at han rev hovedet af dem.

Mens Peter Lundin brækkede halsen på Marianne Pedersen, forsøgte drengene at komme deres mor til hjælp; Dennis forsøgte at trække Peter Lundin væk i håret. Peter Lundin brækkede halsen på ham på samme måde, som han havde brækket halsen på drengens mor. Brian lå ved siden af og skreg "mor - mor". Han fik også brækket halsen. Inden nåede han at bide Peter Lundin i hånden.

Fordi ligene var forsvundet, kunne politiet ikke efterprøve Peter Lundins forklaring om drabene. Men på en madras i kælderen blev der fundet en blodplamage med Brians blod. Politiet formoder, at han har forsøgt at flygte og at Peter Lundin har dræbt ham der.

Peter Lundin fastholdte at drabet på familien var et uheld, og derfor var det et nævningeting, som skulle tage stilling til om han kunne dømmes for drab - eller om nævninge ville tro på, at drabet var et uheld.

Otte måneder efter familien var forsvundet - 5. marts 2001 - var retten sat i Østre Landsret.

Efter gennemgangen af Peter Lundins forklaring, og afhøringen af en række vidner blev Peter Lundin kendt skyldig i tredobbelt drab og usømmelig omgang med lig.

Mentalerklæring: Ikke sindssyg

Inden retten skulle tage stilling til strafudmålingen blev mentalerklæringen lagt frem. Den konkluderer, at Peter Lundin ikke er sindssyg. Men den konkluderer at han "i betydelig grad er afvigende, selvcentreret og selvovervurderende samt præget af en udtalt tendens til umiddelbar behovstilfredsstillelse. Han er hertil præget af en manglende evne til at registrere eller forstå andre menneskers følelser og behov. " og "Ved en samlet vurdering af karakteren af den tidligere og nu påsigtede kriminalitet samt observandens personlige egenart må det antages at han frembyder en endog særdeles nærliggende risiko for andres liv, legeme, frihed eller helbred."

Retten idømte Peter Lundin fængsel på livstid. Han kan kun blive løsladt, hvis ved en ny dom. Han afsoner sin straf i Anstalten ved Herstedvester.

På trods af gennemsøgning af blandt andet 8.500 tons slagger fra Vestforbrænding og tømning af en sø, er det aldrig lykkedes for politiet at finde de mindste rester af Marianne Pedersen og sønnerne Brian og Dennis.

"Der er for mig ingen tvivl om at Peter lyver omkring måden, hvorpå han skilte sig af med ligdelene. Han ønsker på ingen måde, at de bliver fundet på grund af deres tilstand. Han kom på et tidspunkt til at forklare at han havde knust deres hoveder og hænder, fordi han fra sagen i USA vidste at de kunne identificeres ud fra fingeraftryk og tænder," husker kriminalinspektør Niels Kjøller.

Baseret på Niels Kjøller i: Danske Kriminalsager i perioden 2000 - 2004.