18-02-08: 13:30 | af: dabu
Måske bliver der slet ingen strejkende sosu-assistenter og sygeplejersker. I hvert fald mener cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, at FOA's lønkrav godt kan balanceres ind i en dansk økonomi.
"Vi er lige på vippen til en økonomisk overophedning, og vi står foran en økonomisk afmatning. Men jeg mener, at en årlig lønstigning på mellem 4,5 og 4,8 procent er lige til grænsen for, hvad økonomien kan klare," siger Helge Pedersen. FOA's formand, Dennis Kristensen, kræver minimum 14,3 pct. i lønstigning over tre år, hvilket svarer til cirka 4,8 pct. om året.