Det ene af Liberal Alliances to til­bageværende folketingsmedlemmer åbner døren for et partiskifte. Villum Chri­stensen ved ikke, om han er LA-medlem om et år.

I dag sidder han ved siden af Liberal Alliances nye partileder, Anders Samuelsen, når partiet holder pressemøde på Christiansborg, men overfor Ritzau vil han ikke udelukke, at han skifter til "et eksisterende parti".

Simon Emil Ammitzbølls nye parti har dog ikke hans interesse.

"Der er flere udfaldsmuligheder. Man kunne vælge at sige, at man ville gå over til et eksisterende parti. Man kunne vælge at sige, at man ikke gider det mere og vil lave noget helt andet. Der er mange muligheder. Det er ligesom med folk, der sidder i et job og spørger sig selv, om jobbet passer hundrede procent til én og sender nogle halve ansøgninger af sted. Den rådvildhed skal man have lov til at have som politiker," siger Villum Christensen til Ritzau.