I 70 år har de danske krigssejlere ventet på oprejsning og anerkendelse for deres indsats i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig. Nu kommer den endelig.

De sejlede ud under dansk flag – nogle som fiskere, andre som søfolk. 6.000 af dem lod sig indrullere i De Allieredes krigstjeneste vendt mod Nazi-Tyskland. 1.072 af dem – eller mere end hver sjette – vendte aldrig tilbage. Mere end 100 af dem var ikke fyldt 17 år.

- I skal aldrig blive glemt, lovede statsminister Thorvald Stauning (S) allerede i 1940. Og den britiske Kong George VI nævnte specifikt de danske sejlere ved en tale i Underhuset i 1944 for deres ”strålende tapperhed". Men de blev glemt af det officielle Danmark. Alle 6.000 – levende som døde.

Da krigen var ovre ville ingen kendes ved de danske søfolk. Der blev i 1945 vedtaget en lov om at udbetale erstatning til modstandsfolk og KZ-fanger. Og kong Christian X tildelte Erindringsmedaljer til både danske og allierede soldater for ”Deltagelse i Krigen 1940-45”. Men de danske krigssejlere, der havde lidt de største tab, fik hverken erstatning eller medaljer.

- Der er ingen tvivl om, at de danske krigssejlere fik meget lidt anerkendelse for deres indsats under Anden Verdenskrig. Efter dansk målestok var deres bidrag til dansk krigsførelse betydelig. Måske mere betydelig end den danske modstandsbevægelse,” siger historieprofessor på RUC, Claus Bryld.

I dag – cirka 70 år senere – er der kun et par håndfulde danske krigssejlere tilbage. Nu får de deres anerkendelse.

- Bedre sent end aldrig, konstaterer Jens Ege, formand for Danske Veteraner 1940-45.

På D-Dag den 6. juni vil Danmark for første gang deltage med Dannebrog og dronning Margrethe II i spidsen sammen med seks danske krigssejlere.

De vil deltage i en gigantisk mindehøjtidelighed på Omaha Beach, som samler monarker, præsidenter og statsledere fra det meste af verden. De mødes på den strand i Normandiet, hvor mellem 2.200 og 2.400 soldater mistede livet på en enkelt dag, D-Dag, den 6. juni 1944.